Byg din egen blog
På dette kursus opbygger du din egen BLOG (ordet BLOG sammensættes af web og log). BLOGS kan anvendes til jeres familie hjemmeside, med links til sommerferiebilleder, notater, planlægning af næste ferie osv. BLOGS kan have en lukket målgruppe, eller være åbne til alle på internettet. BLOGS kan anvendes af foreninger, hvor der kan gemmes informationer om foreningen, linkes til dokumenter på nettet, vises billeder eller videoer.
Vi ser på hvordan du kan linke til dine billeder, hvis de ligger i et Webalbum, eks. Picasa. Billederne kan ses som et kontinueret dias show på din BLOG.
Der er også mulighed for at vise videoer der er uploaded på internettet.
Vi ser hvordan du kan tilknytte geografiske steder til dine billeder, så det bliver mere spændende end bare at vise det frem over en skærm.
Et utal af muligheder - du vil lære programmet at kende, og der vil være vejledning i hvordan du / I kan udnytte denne gratis internet teknologi.